Praktiske informationer
English version
Beklædning
Beklædningen afhænger af, hvilket arrangement man skal deltage i. Og der er
selvfølgelig forskel på om det er en længere tur, kapsejlads, teambuilding
eller en festlig lejlighed som f.eks. et bryllup. Men som udgangspunkt er
det dog altid en god idé med praktisk påklædning, der svarer til vejr og
vind. Sko med høje hæle er ikke egnede til skibets trædæk da de laver
mærker.
Børn
Børn i alle aldre er mere end velkomne ombord og skibet har et antal
børnesikkerhedsveste til fri afbenyttelse. Er det en tur med mange børn som
deltagere er det en god idé at kontakte skibet for at sikre, der er veste
nok. Man behøver ikke frygte for børnenes sikkerhed ombord. Skibet er et
meget sikkert sted at færdes og vi har stor erfaring i at have børn med
ombord.
Vejret
En af de ting vi ikke kan styre er vejret. Men vi kan tilrettelægge
sejladsen efter vejr og vind således at turen bliver en dejlig og positiv
oplevelse for alle. Selvfølgelig vil de fleste af vores gæster helst have
let vind og høj klar sol og nogle kan være lidt bekymrede for dårligt vejr.
Det er dog vores erfaring at vores gæster altid føler sig i trygge hænder
og selv i regnvejr hygger de sig enten under dæk eller under et solsejl,
som kan spændes over dækket.
Storm
Vejret har altid haft en stor indflydelse på livet til søs. Det hører
absolut til sjældenhederne at vi må aflyse en sejlads på grund af vejret.
For i de indre danske farvande kan man næsten altid finde læ og smult vande
selv om det blæser. Besætningen ombord har stor erfaring og sikkerheden har
altid højeste prioritet.
Søsyge
Vi oplever sjældent at vores gæster bliver søsyge. Og vores besætning
sørger godt for jer, hvis problemet skulle opstå.
Sikkerhed
Lilla Dan er godkendt af Søfartsstyrelsen, der en gang om året gennemgår
skibet, besætningen samt udstyret, og overholder dermed alle regler. Det er
skibets kaptajn, som er ansvarlig for sikkerheden ombord og hans
henstillinger skal altid følges.
Handicappede
Et handicap er ikke nogen hindring for at deltage i en sejlads med Lilla
Dan, og besætningen giver gerne en hjælpende hånd. Kontakt skibet og få en
snak om forholdene, hvis du har behov for særlig hjælp.
Sejladsen
Det er altid sjovt for både gæster og besætning, når I har lyst til at give
en hånd med på sejlturen. I får hjælp og vejledning af besætningen
undervejs. Har man bare lyst til at slappe af er det selvfølgelig også i
orden.
Forhold ombord
Der er salon, toiletter, vand, varme og 220 V ombord. Badeforholdene er
små, men velfungerende og der er altid pænt og rent overalt. Køjepladserne
er hyggelige og man sover godt og trygt. Samtidig levner de rigeligt plads
til privatliv undervejs. Maden er altid frisk og tilberedes i kabyssen og
serveres enten på dækket eller under dæk ved de mange langborde, alt efter
vejret.